krystaller

Ametrin

Ametrin er et utrolig powerfuldt og energi givende redskab; en kombination af Ametyst og Citrin. Når en Ametyst bliver udsat for høje temperatur og kraftigere tryk, omdanner den sig lige så stille til en Citrin. En Ametrin er derfor en Ametyst, som var ved at omdanne sig til en Citrin, og er derfor en magtfuld kombination af disse to energiredskabers vibrationer.

Jeg anbefaler Ametrin til dig, som ønsker et selvkærligt og samtidig powerfuldt manifestationsredskab. Arbejd med Ametrin for både at åbne dit tredje øje, øge din adgang til din spirituelle bevidsthed, din kreativitet, koncentration og dit overblik.

Ametrin er nemlig et fantastisk godt energiredskab til dig, som er klar til at få manifesteret dine drømme

Den fantastiske manifestations energi har den fra Citrin. Samtidig har den fra Ametysten lindrende og  healende egenskaber. Brug den som energiredskab når du føler dig stresset, deprimeret eller mentalt blokeret og træt. Jeg selv bruger min elskede Ametrin meget.

Ametrins vibrationer støtter dig i, at følge dine egne veje, leve på den måde som gør dig glad, og frigøre dig fra den samfundsskabte “du burde” mentalitet. Den hjælper dig med at integrere det nye med det gamle, og er derfor en brilliant krystal hvis du står overfor en ny begyndelse. Det kan være ved jobskifte, skilsmisse, ny bolig, nybagt forældre, teenager m.m.

Historie

Man mener, at Ayoreo indianerne i Bolivia kendte til Ametrin for over 500 år siden. En spansk opdagelsesrejsende blev i 1600 tallet gift med en Ayoreo prinsesse, Anahi, og fik i den forbindelse foræret Anahi minen hvor de fandt Ametrin. Han nåede at bringe lidt Ametrin med tilbage til Europa, men hvad der skete derefter vides ikke. I 1700 tallet forsøgte kristne missionærer forgæves at konvertere Ayoreo indianerne, som derefter fik lov at leve i fred. Desværre vendte kristne missionærer tilbage i starten af 1900 tallet, og sidenhen blev Ayoreo indianerne dræbt og drevet på flugt. Siden 1960’erne er der enkelte lokationer i Bolivia, Brasilien og Uruguay, hvor Ametrin kommer fra.