krystaller

Gylden Muskovit

Muskovit er en del af gruppen af mineraler, som går under den fælles betegnelse Mica. Faktisk er der 37 forskellige Mica mineraler, og denne Gylden Muskovit er en af de mest almindelige former for Mica. Fuchsit & Lepidolit er nogle af de energiredskaber, som også indeholder Mica.

Mineralet er blød, og skabt af fleksible flager; derfor er det også et skrøbeligt energiredskab ~ flere af disse er også med kvarts. Som ren fe støv vil der altid drysse små, glitrende flager af Gylden Muskovit.

Muskovit er et energiredskab, som støtter dig i at se tilbage – men med et nyt sæt briller. For du er ikke den samme som du var dengang – din viden, erfaring & bevidsthed er bredere, & alt sammen vil det støtte dig i, at kunne se på gamle traumer med nye øjne. Din refleksion – også over din egen rolle og adfærd – øges. Og dét vil åbne en ny verden op for dig.

Gylden Muskovit hjælper dig til at indse, at de ting du ikke kan lide hos andre, de ting som du måske ofte spilder din tid og energi på, når du taler om andre mennesker bag deres ryg, faktisk er ting som du har svært ved at acceptere i dig selv

Det kan være en hård proces. Ikke alle tør gå ind i den form for powerfuld selvindsigt og selvudvikling. Men Muskovit stimulerer betingelsesløs kærlighed, fjerner din tvivl om dine egne kvaliteter og evner, og derved vil du komme styrket ud på den anden side. Denne proces vil også ændre dit syn på andre mennesker, så du fremadrettet vil se på dem med mere forstående, kærlige briller.

Af samme grund vil Gylden Muskovit som energiredskab øge din positivitet, og du vil se på fremtiden med glæde. For efter mørke skyer & regn, så kommer der blå himmel & sol. Nogle gange kan der gå minutter – andre gange dage; men det er ligeså sikkert som amen i kirken.

Brug også Gylden Muskovit hvis du vil vække din medfødte, naturlige, spirituelle side & øge din åndelige udvikling. Gylden Muskovit siges nemlig, at have en stærk englekontakt.