Spring til indhold

Kyanit

Kyanit er et stærkt energiredskab, hvis du ønsker at bygge bro mellem dig – og den spirituelle verden.

Den er kendt for at øge din spirituelle indsigt, bevidsthed og mulighed for kommunikation – og den uvidenhed du før befandt dig i, vil forsvinde.

Derfor er det vigtigt at mærke efter – ønsker du den viden og indsigt?

Kyanit forstærker din intuition, psykiske evner og energier der eksisterer på niveauer du endnu ikke har været åben for. Den modner dig, og støtter dig i, at kunne hive din spirituelle indsigt ned på jordisk og menneskelig plan, og kunne skabe forbindelse og kommunikere herimellem.

Brug Kyanit som energiredskab, hvis du ønsker at empower dig selv – så du ikke ligger din skæbne i hænderne på andre

Den styrker din bevidsthed og dig – jeget – og den styrke du rummer. Den fjerner vrede, illusioner og frustrationer – de gavner dig ikke, og det er ikke andres skyld, at ting ikke er gået som du ønskede. Du har altid selv spillet en medvirkende rolle – det kan bare være smertefuldt at se og acceptere.

Kyanit menes at give healende drømme – og er et magtfuldt energiredskab for dem, som skal begive sig ud på den sidste tur. Den er igennem historien blevet brugt til at støtte den døende i at give slip, og forsone sig med det liv der blev levet – og fredfyldt overgive sig til døden. Kyanit er meget, meget spirituel. Ligesom Citrin, behøver den ikke rensning, da den ikke rummer eller suger negativitet til sig.

Historie

Navnet Kyanit kommer af det græske ord ‘kyanos’ som betyder dyb blå. Igennem tiden er Kyanit blevet forvekslet med blandt andet Safir og Topas. På grund af historiske dokumenter ved man, at mineralet allerede var kendt i starten af 1800 tallet. Det forekommer ofte sammen med kvarts, granit eller forskellige typer fra mineralgruppen Mica. Mineralet Kyanit bruges i mange ting; motorer, mursten, zinkrør, maskiner etc.