Spring til indhold

Selenit

Selenit er et energiredskab som jeg holder utrolig meget af. Dens engleagtige vibration, bringer så megen lys, fred og renhed.

Dens energi er så højtvibrerende, og ligeså smuk (og skrøbelig) som den er, ligeså powerfuldt et energiredskab er den.

Hvis du vil bringe endnu mere ‘high vibe’ ind i forskellige projekter af dit liv, så brug Selenit som energiredskab. Den renser nemlig ikke kun energien, så den er klar og ren – den højner og løfter den. Brug den ved ritualer, mens du arbejder, eller blot i hjemmet for at rense og højne energien, og få skåret alt det der dræner væk.

Selenit er kendt for at være et meget spirituelt energiredskab, der vækker din spirituelle bevidsthed, åbner op for dit tredje øje og krone chakra, og skabe forbindelse til dine guider

Selenit er også en god krystal at bruge ved fødsler, og i gamle kulturer brugte de dens lys som guide til babyen, når den skulle finde vej ud. Den siges at støtte og berolige nyfødte i at finde ro i deres nye krop og jordiske liv, men også som harmonisk støtte til den nybagte mor, og tiden med afbrudt nattesøvn.

Hvis du oplever træthed, angst eller depression, så anbefaler jeg, at du virkelig fordyber dig i din Selenit. Nærstuder den, forsvind ind i dens lyse, skinnende ydre – og mærk hvordan dens vibrationer bringer klarhed og lys ind i dit sind.

Tusinder af års tro på, at Selenit er forbundet med Månen, tror jeg har resulteret i, at man også mener, at Selenit – ligesom Månen og Solen – kan bruges til at oplade dine sten & krystaller. Hvis du vil læse om forskellen på rens & opladning, så gå ind under menuen ‘How To’. Husk Selenit må virkelig ikke komme i vand. Den består selv af meget vand, og dens smukke ‘shine’ vil derfor falme i vand.

Historie

Selenit er en krystal, mennesker har kendt til i mange tusinder af år. Selenit har sit navn fra Selene, Månegudinden indenfor græsk mytologi. Der fandtes mange gudinder der er forbundet med Månen, men man troede på, at Selene var Månen selv. Denne magiske gudinde mente man red i Måne-vognen, med smukke, stærke, hvide heste foran, for at sikre der stadig var lys henover nattehimlen. I Mesopotamien brugte de Selenit til at afværge onde ånder. De placerede også Selenit udenfor døren ved syge mennesker, for at holde de onde ånder på afstand.

I gamle kulturer placerede de Selenit i husets primære hjørner, for at skabe et beskyttet, fredeligt hjem, og for at afskærme onde ånder fra at trænge ind. Det har jeg også haft i mange år efterhånden. Andre placerer den tæt ved hoveddøren, for at rense sig selv fra andres energier, når de kommer hjem.