Noell Crystals blev skabt i januar 2018, da jeg savnede en spirituel butik, hvor jeg kunne købe miljøvenlige & økologiske energiredskaber.

Dét at have daglige ritualer der indebærer røgelse, æteriske olier, krystaller m.m. betyder ikke, at man må tage sig til takke med parfume & lim skabte røgelsespinde, lys der afgiver sod, æteriske olier der giver hovedpine & krystaller der er udvundet af børnearbejdere.

Noell Crystals har opmærksomhed på;

Emballage & pakning;

Selvom det koster ekstra at købe denne slags, så er…

  • Æskerne produceret af FSC certificeret pap med mærket FSC MIX trykt i bunden af æsken. Det vil sige, at materialet består af min. 70 % genbrugspap, og den resterende del består af FSC controlled wood fra FSC certificerede skovområdet i Sverige. Æskerne er fremstillet på dansk fabrik. Så der er udledt minimalt CO2 ved transport.
  • Kassefyld er dansk produceret fremstillet af biologisk materiale. Produktet er fremstillet af økologisk majsgranulat – et restprodukt af majs. Dermed minimeres spild ved produktion, og miljøet tilgodeses.
  • Gaveindpakning er 100 % genbrugspapir som er dansk produceret & FSC certificeret. Gavebåndet er bæredygtigt gavebånd fremstillet af genbrugte plastic flasker fra læskedrikke. Flaskerne er indsamlet i Taiwan, hvor forureningen af plastic i naturen er høj.
  • Silkepapiret er syrefrit & ekstra skånsomt mod det, der pakkes ind sammenlignet med almindeligt silkepapir.
  • Samtidig genbruger jeg al emballage, som jeg modtager. Hvad end det er æsker, bobleplast, kassefyld m.m. Så ved du det, skulle du undrer dig over en “brugt” kasse. Jeg opfodrer også dig til, at genbruge den smukke sorte kasse du modtager dine energiredskaber i.

Jeg bruger ligeledes ekstra penge på at købe etiketter & papir der er skabt af 100% genbrugspapir.

Alle poser ved Noell Crystals til smykker, krystaller m.m. er økologisk & Fairtrade certificeret. Store poser er skabt af 100% genbrugs bomuld.

Alle smykke æsker er ECO-certificeret smykkeæske, fremstillet af et mix af PLA og PBAT. Det er majsbaseret plast og er derfor biodegraderbar copolyester.

Noell Crystals betaler ekstra for at få leveret 100% ren & klimavenlig energi. Det gør jeg via Ørsted.

Socialt Ansvar

Noell Crystals er bevidst om, at vi i vores del af verden har mere end de fleste. Af samme grund synes jeg det er vigtigt, at vi er bevidste om at hjælpe.

Derfor donerer Noell Crystals årligt 10.000 kroner til Land of Hope ( kendt som DINNødhjælp, men skiftede navn i 2020).

Land of Hope, en dansk nonprofitorganisation i Nigeria stiftet af Anja Ringgren Lovén. De kæmper for at redde børn der er blevet anklaget for hekseri, & derefter udsat for tortur & udstødelse af deres familie & lokalsamfund. Jeg har valgt, at Noell Crystals støtter det enormt vigtige arbejde Anja & hendes team gør, da jeg mener alle børn fortjener at opvokse i tryghed, sikkerhed & har ret til skolegang.

Anja har med hjælp & donationer kunne bygge børnecentreret Land of Hope, som er et indhegnet & overvåget område, hvor børnene bor & opvokser, går i skole & også har et lille børnehospital. Derudover gør Anja & hendes team en kæmpe aktiv indsats for, at børnene stadig kan bevare kontakten med deres forældre, der ofte ikke har haft noget at skule have sagt da anklagerne & forfølgelserne skete mod deres børn. Du kan læse meget mere om deres vigtige arbejde på deres hjemmeside.

“Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it is the only thing that ever has” – Margaret Mead.

Økologiske olier, soyavokslys & miljø- & indeklimavenlige røgelsespinde;

Når du køber produkter, der indeholder planter ved Noell Crystals, så har jeg valgt, at vi automatisk støtter United Plant Savers. Denne organisation beskytter planter, blandt andet ved forskning, uddannelse, vedligeholdelse samt ny beplantning.

Jeg har udviklet Noell Crystals røgelsespinde, soyavokslys med træ væge samt økologiske olie blends med æteriske olier, netop fordi jeg savnede rene, ærlige, økologiske duftredskaber.

Jeg har siden barnsben haft allergi, børne astma & reageret kraftigt på stærke, parfumeret dufte; blandt andet med hovedpine, udslæt & utilpashed.

Derfor var det med stor seriøsitet – & med en erfaren & kritisk forsøgskanin, nemlig mig selv – at jeg gik igang. Jeg ville nemlig skabe produkter som virkede; som jeg selv kunne bruge. Dét må man sige jeg har, & den respons jeg får fra andre, som kender til samme gener er rørende.

  • Alle Noell Crystals duftredskaber er skabt i Europa, for at minimere udledning af CO2 ved transport. Samtidig sikres der derved, at de ansatte arbejder under europæiske standarder & lovgivning.
  • Samme gælder alle smudge sticks, som aldrig vil indeholde Hvid Salvie (White Sage) fordi;
  • Hvid Salvie er på “must watch” listen over potentielle truede planter. Det skyldes den stigende popularitet; men manglende opmærksomhed på dét faktum, at Hvid Salvie ikke vokser ligeså let som andre typer af Salvie. Derfor kan du ved Noell Crystals kun købe løs, Hvid Salvie fra Californien i økologiske bomuldsposer. Derved kan du nøjes med at brænde et enkelt blad hver gang & spare på ressourcerne.
  • Noell Crystals Røgelsespinde er skabt uden lim, træ & trækul. De består af 100% naturlige planter & urter. Er miljø- & indeklima venlige & emballagen genbrugelig & miljøvenlig.
  • Noell Crystals Soyavokslys er skabt med naturlige & økologiske midler, som ikke frigiver farlige toksiner når de brændes. Brænder dobbelt så lang tid som almindelige lys ~ & er derved også mere miljøvenlige. Da der ikke er parafiner i, frigiver de renere duft, på grund af den lavere temperatur det brændes under. Glasset kan renses & bruges bagefter.
  • Noell Crystals økologiske olie blends er skabt med 100% naturlige, rene & økologiske olier & æteriske olier.

Krystaller / Mineraler;

Jeg har siden januar 2018 hvert år brugt mange penge på at rejse ud & besøge mine grossister. Da jeg startede Noell Crystals tog det mig ikke lang tid at gennemskue, at der mangler gennemsigtighed i branchen! En gennemsigtighed jeg ønsker!

Nuvel; jeg ønsker ikke at fortælle hvem mine grossister er; & bare servere dem på et sølvfad til andre der sælger krystaller i Danmark. Jeg har brugt penge, tid & energi på at besøge, møde & etablere mit forhold til mine samarbejdspartnere.

Hvad mener jeg med gennemsigtighed? Jeg mener certificering ligesom Fairtrade, svanemærket, økologi mm. Hvorfor? Fordi jeg ~ ligesom med min bevidsthed om at købe økologisk & svanemærket når det gælder mad, shampoo mm, også ønsker det samme med krystaller. Men der er vej endnu. Og dét at jeg foran grossister spørger ind, åbentlyst fortæller dem at jeg vælger dem, fra hvis jeg ikke kan få ordentlig svar ~ det er en måde at lægge pres på. Men hør her.

Harvard Business Review skriver, at 80 (!!!!!) % af gigantiske firmaer indenfor elektronik (som Apple), biler (som Ford), medicinalindustrien m.m. ikke har nogen ide om, hvordan deres mineraler udvindes. Det er selvom minerne KUN kan eksistere på grund af disse kæmpe virksomheder; som ikke vil tage ansvar & 100% eje en mine; fordi de nemmere kan presse priserne i bund ved at være kunder & derved kan true med at bruge andre miner; & derved også slipper for ansvaret for de ansatte.

Spørger du din elektronik forhandler om arbejdsforhold, miljø & hvordan mineralerne dertil blev udvundet? Spørger du Apple?

Din iPhone består af 40 % mineraler ~ 16 ud af 17 af dem er på listen over “rare” minerals; dvs mineraler som der ikke er meget tilbage af!

Har du dårlig samvittighed over at købe ny iPhone? Ipad? Har du nogle liggende i skuffen du ikke engang bruger? Spørger du din guldsmed hvordan guldet & diamanterne & de andre ædelstene er udvundet? Spørger du på Apoteket, hvordan de forskellige medicinpræparater er skabt af de forskellige firmaer.

Jeg er blevet interviewet om dette af Radio 24/7. Journalisten havde faktisk kontaktet over ti forskellige krystalsælgere i Danmark;

Jeg var den eneste som ville udtale mig offentligt. Hvorfor? Fordi jeg ikke har noget at skjule.

Fordi jeg ER bevidst om, at når nogen kan sælge krystaller enormt billigt; så er det nok for godt til at være sandt; & så betyder det, at der er nogen i fødekæden som bliver betalt alt for lidt. Fordi jeg flere gange årligt bruger tid & penge på, at besøge & møde mine grossister; noget jeg ved de fleste ikke vil bruge penge på.

Jeg ønsker gennemsigtighed ligeså meget som alle andre. Men faktisk findes der ikke mange miner, hvor formålet er at finde krystaller til os spirituella typer (sorry at skuffe!!!) de fleste

miner eksisterer for at finde guld, kobber & sølv & kobolt; mineraler til gigantiske virksomheder; størstedelen af krystaller som sælges er bi~fund

i de miner, som Apple mm bruger, til at finde de mineraler de er afhængige af, for at kunne skabe deres produkt. Sammen med Greenpeace, I.R.M.A. & andre organisationer bliver der lagt pres på de store virksomheder & minerne. Og det er godt! Det er et skridt i den rigtige retning.

Hvad gør jeg så, for at sikre mig at mine krystaller er så ordentlige som muligt? Størstedelen af mine krystaller kommer fra Europa. På grund af den manglende gennemsigtighed, har jeg måtte lægge mig op af andre principper; jeg må tro på, at noget fra lande som Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge mm. er under ordentlige forhold. Vi har nemlig mange miner i Europa. Men ikke alle er fra miner. Der findes bjergbestigere & andre som lever i naturen, der finder krystaller. Så har jeg enkelte krystaller fra Brasilien & Madagascar. Det er fra små familieejet virksomheder, hvor jeg har mødt dem flere gange, & har snakket med dem om disse ting.

Mange har ikke sat sig ind i, hvordan de ting de bruger til hverdag er skabt ~ samtidig med de peger fingre af spirituelle eller vegetarer som bruger krystaller. De gør grin med, at spirituelle ofte er veganere & siger de elsker Moder Jord; men så bruger krystaller. Og jeg forstår. Krystaller er på få år blevet populære igen; men adfærden minder mig om dengang der blev skreget; “Stigende antal vegetarer betyder flere spiser avocadoer; de kræver så meget vand at producere” ~ samtidig med selvsamme spiste kød to gange dagligt & lige var ude & shoppe billigt tøj de ikke manglede, som havde krævet enorme mængder vand.

Jeg er ikke ude på at pege fingre, retfærdiggøre eller andet. Jeg prøver blot at udvide horisonten & lægge flere facts på bordet, så debatten ikke bliver snæversynet. Indtil da; ligesom med tøj, elektronik & alt andet; så brug din commen sense; hvis en t-shirt koster 70kr ~ så er det for godt til at være sandt. Det samme med krystaller. Hvis slut forhandleren kan sælge dem billigt; så kan du nok selv regne ud af hvad det betyder. Indtil da, så vil jeg arbejde videre på at lægge pres på & støtte op om, at vi forhåbentlig inden længe kan få certifikater i denne industri også.

Men jeg ser frem til den dag, at det hele bliver mere gennemsigtigt. Tro mig: ville da også være rart for mig, at jeg ikke skal bruge så mange penge & tid på at rejse.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}