Earth Warriors Orakelkort

DKK 219,00

Jeg må indrømme; da jeg åbnede dette Orakelsæt blev jeg ufattelig rørt! Det er SÅÅ smukt & kraftfuldt!

Hvad end du er “ny” med orakelkort eller har en masse; så vil jeg på det varmeste anbefale dig dette!

Det er et stort smukt sæt med 44 vanvittig smukt illustreret kort.

Earth Worriors Orakelkort er skabt med den universelle “tribal” visdom & spirituelle vejledning, som vil styrke din sjæl med mod & optimisme; med vejledning fra naturens elementer & native bevidsthed.

Ikke på lager

Beskrivelse

Orakelkort er et energiredskab du kan bruge til at genskabe kontakten med din intuition & få vejledning samt kommunikere med dine guider. Der findes mange slags Orakelkort, & jeg har bevidst valgt at sælge de sæt, som jeg selv bruger.

Det er en fantastisk måde at tjekke ind på, være i nuet, mærke efter, få vejledning – & støttes i at anskue situationer fra andre vinkler.

I min optik er der ikke nogen forkert måde at bruge Orakelkort på – du skal gøre det i overensstemmelse med hvad der føles naturligt for dig. Nogle benytter sig dagligt at Orakelkort, andre – inklusiv mig selv – lidt sjældnere. Der er intet rigtigt eller forkert. Jeg bruger Orakelkort ved Nymåne hvor jeg har et længere ritual, & så gør jeg det på min fødselsdag & ved årsskiftet. Du skal gøre det lige når du føler for det.

Jeg opbevarer mine Orakelkort med en Bjergkrystal ovenpå, der konstant sørger for lyse, rene & høje vibrationer. Inden jeg går igang samler jeg sættet, centerer jeg mig. Lukker øjnene, får ro på nervesystemet. Så tilkalder jeg mine guider. Når jeg mærker jeg har helt ro på & virkelig er til stede, så banker på toppen. Derefter glider jeg dem igennem begge mine hænder som et kortspil, & sørger for at hvert eneste kort rør begge mine hænder.

Så stiller jeg mine spørgsmål – nogle gange er der to, tre eller blot et. Det kan være “Hvor skal jeg lægge mit fokus lige nu” eller “Overser jeg noget”. Så vælger jeg det kort jeg kan mærke kalder. Alle Orakelkort kommer med en guidebog.