Tilbud

Rosenkvarts skål stor

kr. 1.899,00

Vanvittig smuk & unik mulighed

Fuldstændig fantastisk mulighed for dig som har ønsket dig en stor skål i Rosenkvarts.

Den har smukke regnbuer indeni krystallen & er enormt smuk. Bemærk den er sat ned pga lidt flig & små indhak rundt omkring. Det er dog ikke noget der bemærkes fordi den netop er så stor & autentisk & “ikke perfekt” i sig selv. Du kan opbevare alt fra krystaller til smykker til frugt – you name it – i den unikke skål.

Uden tvivl en investering for livet. Brug den til dine frugt, smykker, dine andre krystaller, små nips, urter – alt & intet; for bare i sig selv er den også fantastisk smuk.

Det lidt orange nogle steder er naturligt forekommende Jern.

Dimensioner: 21 x 14,5 x 7,5 cm

Det er naturmaterialer, derfor er den ikke “perfekt”, men har sine individuelle farvevariation og nuancer i krystallen fra naturens side.

På lager

Er dette smukke energiredskab en gave? Så tilbyder jeg smuk indpakning skabt af 100% genbrugsmateriale.

Rosenkvarts

Ligesom Bjergkrystal, Ametyst & Selenit, så mener jeg, at Rosenkvarts vibrerer med energier, der vil gavne alle hjem.

De placeres rundt omkring, for at bringe kærlighed, lys og heale og højne energierne.

Det tog forholdsvis lang tid, at vække min kærlighed til Rosenkvarts. Når man som jeg har en forkærlighed for sort – og hvis det skal være farver så er det lilla eller turkis – så kan den lyserøde farve, godt føles lidt for bleg og “svag”.

Men Rosenkvarts er ingen af de ting. Rosenkvarts vibrerer med en betingelsesløs kærlighed, og dens smukke farve, sat i en hård, stærk krystal, giver nærmest følelsen af, at kærligheden *BOMB* banker sig ind i dit hjem.

Jeg anbefaler at bruge Rosenkvarts som et aktivt energiredskaber, hvis du er tung om hjertet, eller har brug for et kærlighedsboost. Hvad end det skyldes et hjertesorger, bekymringer, utroskab eller usikkerhed, så vil Rosenkvarts blidt opløse de negative energier, rense og erstatte energien med kærlighed.

Rosenkvarts er også god til teenageren (som lever i os alle), som nogle gange kan lege med vores usikkerhed. Det er kliche at skrive, men dit livs vigtigste forhold er dét du har med dig selv.

Og hvis du mener, at du er værd at elske – så vil du vibrere som en magnet, der tiltrækker andre, som også kan se, hvad du er. Værd at elske

Når dit selvværd er højt, og du ved hvad du er værd – så ved du også hvordan du fortjener at blive set og behandlet. Dette kan være i alt fra venskaber, arbejdsøjemed og i dit kærlighedsliv.

Det siges, at hvis du placerer en smuk Rosenkvarts ved din seng, så vil den effektivt tiltrække kærlighed, og hvis du allerede deler din seng med en partner, vil den øge den kærlighed I deler. Du kan også placere den i kærlighedshjørnet i dit hjem, som er det højre hjørne længst væk fra døren, hvis du står og kigger ind.

Bemærk Rosenkvarts vil ligesom blandt andet Ametyst falme og med tiden miste sin smukke farve, hvis den konstant udsættes for direkte sollys.

Historie

Rosenkvarts er et energiredskab vores forfædre i op til 7000 år før vores tidsregning brugte. Der er i det gamle Mesopotamien fundet perler formet af Rosenkvarts, men også i nyere tid har den haft stor betydning. I Egypten samt det gamle Romerrige brugte de Rosenkvarts som talisman, egypterne mente ligefrem, den kunne forhindre at man blev ældre. Selvom vores forfædre kendte til denne smukke kvarts, så blev den i nyere tid først opdaget i Brasilien samt i USA.

Rosenkvarts er blevet brugt som healingsredskab helt op til det, vi kalder Middelalderen, og troen på, at den vibrerer som en ægte kærlighedskrystal, kommer fra nogle af de tidligste kulturer i USA. Her er den blevet brugt som energiredskab i ceremonier og ritualer, med intentioner om at frembringe og styrke kærligheden.